Den
kropslige intelligens
Evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer,
lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter,
skuespillere, tryllekunstnere og dansere.
...dyrker
masser af sport ...er praktisk anlagt ...har hobbyer som håndværk og
modelbygning ...skal røre ved tingene ...skal afprøve tingene ...har en god
balance ...går meget ...er udendørstypen ...danser ...finder løsningen ved at
prøve sig frem ...har svært ved at sidde stille ...har et livligt kropssprog
Den
personlige intelligens
Er evnen til at forstå sig selv, vide hvem "jeg" er, hvad
"jeg" kan gøre, hvad "jeg" ønsker at gøre, hvordan
"jeg" reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad
"jeg" skal undgå, og hvad der tiltrækker "mig". Vi drages
mod mennesker med en stærk personlig intelligens, for de har ofte tjek på sig
selv og deres omgivelser. De ved ofte hvad de kan og ikke kan, og hvordan de
skal løse et problem
...er
selvbevidst ...er motiveret ...er beslutsom ...er eftertænksom ...er stille
...foretrækker at arbejde alene ...foretrækker eget selskab ...har tit en
dagbog ..."tænker" ...dagdrømmer
Den sociale
intelligens
Evnen til at forstå andre mennesker. Det er en færdighed vi alle har brug
for, men den er specielt udtalt hos undervisere, sælgere og politikere. Enhver,
som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med masser af mennesker, har brug
for den sociale intelligens.
...er
en menneskekender ...foretrækker at have selskab ...gruppearbejder ...har mange
nære venner ...motiverer andre ...er medlem af klubber ...bemærker andres humør
...bekymrer sig om andre ...er måske en festabe
Gardner
definerer intelligens som "evnen til at løse problemer eller skabe
produkter, som er værdsat i en eller flere kulturer," og forklarer videre,
at de syv intelligenser sjældent arbejder uafhængigt af hinanden. I stedet
bruges de på samme tid og komplementerer tit hinanden. En danser vil kun
excellere i sin kunstart, hvis hun har en stærk musikalsk intelligens, så hun
forstår musikkens rytmer og variationer, en social intelligens så hun kan
inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum, samt en kropslig intelligens der
giver hende smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Men
hvorvidt Gardner opfatter en færdighed som en intelligens, afhænger af tre
ting. Først skal den være til stede i hjernen, så skal den findes i
befolkningsgrupper, som har specialiseret sig i den og for det tredje skal vi i
evolutionen se en udvikling af intelligensen hos andre dyr end mennesket.
Hvor
intelligens før i tiden blev opfattet som noget rent arveligt, så er
psykologerne i dag stort set enige om, at den både er biologisk og påvirket af
miljøet. Studier af identiske tvillinger og adopterede børn har vist, at arv
spiller en vigtig rolle når det drejer sig om intelligens, men hvis den skal
komme til udtryk, så er omgivelserne en kritisk faktor. Børn der vokser op på
børnehjem, viser f.eks. underudviklede intellekter.
Således
peger neurobiologisk forskning på, at når vi har lært noget, så skyldes der nye
synapser mellem hjernecellerne, forskerne kan med andre ord se en ændring i den
del af hjernen, som hænger sammen med det nyligt lærte. Skader på Brocadelen af
hjernen gør det f.eks. svært at tale med rigtig syntaks, men personen forstår
stadig korrekt grammatik og brug af ord.
I
Gardners teori for flere intelligenser er miljø erstattet med kultur.
Forskellige samfund sætter pris på forskellige evner for at udføre forskellige
opgaver, så mens nogen af intelligenserne er højt udviklede hos folk i en
bestemt kultur, kan de være underudviklede hos individerne i en anden. Og
omvendt. Det er teoriens påstand, at vi har brug for all syv intelligenser i
samspil for at virke produktivt i samfundet, og er født med dem alle sammen.
Men allerede inden folkeskolen har vi udviklet dem forskelligt, så børnene
ankommer til første skoledag med deres egne intellektuelle styrker og
svagheder. Undervisere bør derfor holde de forskellige intelligenser før øje i
klasselokalet, så de f.eks. gennemgår Anden Verdenskrig med både landkort,
sange fra perioden, rollespil og oplæsning af en roman fra krigstiden.