Bilag 2
Det var oprindeligt min mening at jeg her ville indsætte en cd rom som med eksempler
fra slåslegende. Men idet der er fokus på enkelte individer, mener jeg ved nærmere
eftertanke at det vil være at krænke det enkelte individ at benytte dette som eksempel
på dårligt udviklet motorik, eller for at vise skyhed eller generthed.
Jeg har så mulighed for at spørge forældre hvad de syntes om at lade deres
barn vise frem og blive fastfrosset i en ’fortælling’
i et video klip, hvis skæbne er er umulig at forudsige.
Men med fokus på formålet med dette projekt, vurderer jeg det er bedre at
jeg øver min faglige skriftelighed, og via denne beskriver hvad videoklip viste.
At spotte børn der er usikre på deres
motoriske formåen, og mangler fornemmelse af den ’anden’ er et af de steder jeg
syntes er mest spændende i iagttagelsen af slåslege.
Et eksempel på et klip er hvor en pædagog står med et barn på en rund
stolpe og de har begge svær i højre hånd. De skal kæmpe med sværet, og den der
træder ned på jorden først har tabt,
hvid man rammes på feks et ben skal man stå på et ben.
Pædagogen går i gang med et blidt angreb med sværet, barnet (6 år) står og
gemmer hage og mund i flyver dragten/bider i kanten af flyverdragten. og kikker
nedad. Stikker sværet lidt frem, uden rigtigt at vise tilstedeværelse, mens
kroppen er stiv og usmidig. Der kæmpes lidt, som tilskuer får jeg det indtryk
at barnet ikke rigtigt gider, men efter nogen tids ’følen’ sig ind på pædagoen,
begynder barnet at lave strtegier, bruger sine ben og overkrop til at
balancerer med, og får tilsyneladende mere overskud til den egentlige kamp med
sværet, og begynder at ’svare igen’ på de stød pædagogen gir med sit svær. Til
sidst i klippen ’stikker’ barnet pædagogen ned, barnet går glad hen til sine
venner og siger ’så kan hun lære det’. En lille udvikling er begyndt. Og det
omtalte barn har faktisk udviklet sig de sidste 3 mdr. både i spisesituationer,
i skolegården og i sin interesse i at lege og være med i ’rekvisit lege’. Om
det skyldes slåslege kan ikke bevises,
men at der er en historie før og efter ’kampen’ er fakta. Altså den
lille kamp var en lille del af dette barns udvikling.
Social Intelligens mod råstyrke. Et andet interessant
eksempel fra slås legen var en dag hvor den store blå madras var lagt frem, og der
sættes en stol på hver sin side af madrassen. Imellem disse stole lægges en
bjælke, der er rund foroven. Dvs. der bliver en 40 cm mellem denne bjælke og
madrassen. På stolen / oven på bjælken sider der voksne, og midt på bjælken
over madrassen udfordre den stærke dreng fra 1. kl, den lille pige fra børnehave
klassen. ’er du klar’ ’ja’, der kæmpes med puder fra pude hemsen, og det gælder
om at få den anden til at falde ned på madrassen. Puden holdes med begge hænder
foran, og brudes til at støde/skubbe/vride med. Overraskende snu er den lille
smidige pige, hun aflæser tilsyneladende den lidt mere kluntede dreng, og
fanger ham i et øjeblik hvor hans krop ikke er helt i balance, han falder ned.
Dette gentager sig flere gange, og med flere forskellige modstandere, pigen
vinder hver gang. Hun er tilsyneladende mere indfølende, har mere overskud til
at planlægge strategier, og er mere i kontrol med sin krop, end sine
modstandere i ’kampen’.
Hvad er det
narrative af, Kit Sanne Nielsen. Begrebet
narrativ hører under den narrative psykologi, der igen har en tæt forbindelse
til filosofi, eksistentialisme, social konstruktivisme og social
konstruktionisme. Kit Sanne Nielsen definerer ordet narrativ, som ”en
fortælling, der formidler en hensigt og det, der er betydningsfuldt for den,
der fortæller. Fortællingen er udvalgt, fordi den rummer et vigtigt budskab, og
den fortæller også noget om, hvem man er”.
Ud fra den narrative forståelse er virkeligheden socialt konstrueret.
Der findes ingen sandheder – kun forskellige forståelser af virkeligheden. Og forståelserne
både skabes og formidles gennem narrativer. Men selv om der ikke findes
’sandheder’, kan der godt være forståelser, der er mere hensigtsmæssige i
forhold til konteksten end andre. Som man af den grund vælger at forstå
virkeligheden ud fra. Det er gennem sproget, at vi fortæller historier. Derfor
spiller sprog og kommunikation en central rolle i denne tilgang. Desuden er det
vigtigt at turde udforske og reflektere over de forskellige versioner af
virkeligheden, som man af andre præsenteres for.
Brugen af
historier
Vi bruger historier til at skabe et selv og en identitet både for os selv og i
forhold til omverdenen. Vi rekonstruerer historien om os selv hele livet. Det
betyder, at hver gang, vi genopdager noget om vores fortid, må vi rekonstruere
den eksisterende historie, hvilket betyder en ændring i vores opfattelse af os
selv. Hvis vi som voksne finder ud af, at vi har en bror eller søster, som vi
aldrig har haft kendskab til. Eller hvis vi finder ud af, at vi er blevet
adopterede. Så må vi rekonstruere hele fortællingen om os selv. Og gennem denne
rekonstruktion ændrer vi selvopfattelse og identitet.
”Det narrative
handler om, at de historier, vi lever os ind i, som vi får fortalt, bliver en
del af vores selv og identitet.”