Bilag 2

 

Det var oprindeligt min mening at jeg her ville indsætte en cd rom som med eksempler fra slåslegende. Men idet der er fokus på enkelte individer, mener jeg ved nærmere eftertanke at det vil være at krænke det enkelte individ at benytte dette som eksempel på dårligt udviklet motorik, eller for at vise skyhed eller generthed.

Jeg har så mulighed for at spørge forældre hvad de syntes om at lade deres barn vise frem og blive fastfrosset i en ’fortælling’[1] i et video klip, hvis skæbne er er umulig at forudsige.

Men med fokus på formålet med dette projekt, vurderer jeg det er bedre at jeg øver min faglige skriftelighed, og via denne beskriver hvad videoklip viste.

 

At spotte børn der er usikre på deres motoriske formåen, og mangler fornemmelse af den ’anden’ er et af de steder jeg syntes er mest spændende i iagttagelsen af slåslege.

Et eksempel på et klip er hvor en pædagog står med et barn på en rund stolpe og de har begge svær i højre hånd. De skal kæmpe med sværet, og den der træder ned på jorden først har tabt,  hvid man rammes på feks et ben skal man stå på et ben.

Pædagogen går i gang med et blidt angreb med sværet, barnet (6 år) står og gemmer hage og mund i flyver dragten/bider i kanten af flyverdragten. og kikker nedad. Stikker sværet lidt frem, uden rigtigt at vise tilstedeværelse, mens kroppen er stiv og usmidig. Der kæmpes lidt, som tilskuer får jeg det indtryk at barnet ikke rigtigt gider, men efter nogen tids ’følen’ sig ind på pædagoen, begynder barnet at lave strtegier, bruger sine ben og overkrop til at balancerer med, og får tilsyneladende mere overskud til den egentlige kamp med sværet, og begynder at ’svare igen’ på de stød pædagogen gir med sit svær. Til sidst i klippen ’stikker’ barnet pædagogen ned, barnet går glad hen til sine venner og siger ’så kan hun lære det’. En lille udvikling er begyndt. Og det omtalte barn har faktisk udviklet sig de sidste 3 mdr. både i spisesituationer, i skolegården og i sin interesse i at lege og være med i ’rekvisit lege’. Om det skyldes slåslege kan ikke bevises,  men at der er en historie før og efter ’kampen’ er fakta. Altså den lille kamp var en lille del af dette barns udvikling.

 

Social Intelligens mod råstyrke. Et andet interessant eksempel fra slås legen var en dag hvor den store blå madras var lagt frem, og der sættes en stol på hver sin side af madrassen. Imellem disse stole lægges en bjælke, der er rund foroven. Dvs. der bliver en 40 cm mellem denne bjælke og madrassen. På stolen / oven på bjælken sider der voksne, og midt på bjælken over madrassen udfordre den stærke dreng fra 1. kl, den lille pige fra børnehave klassen. ’er du klar’ ’ja’, der kæmpes med puder fra pude hemsen, og det gælder om at få den anden til at falde ned på madrassen. Puden holdes med begge hænder foran, og brudes til at støde/skubbe/vride med. Overraskende snu er den lille smidige pige, hun aflæser tilsyneladende den lidt mere kluntede dreng, og fanger ham i et øjeblik hvor hans krop ikke er helt i balance, han falder ned. Dette gentager sig flere gange, og med flere forskellige modstandere, pigen vinder hver gang. Hun er tilsyneladende mere indfølende, har mere overskud til at planlægge strategier, og er mere i kontrol med sin krop, end sine modstandere i ’kampen’.