fodbold og håndbold er det ikke kun kampånd og teamplay der læres, motorikken udvikles og i teamplay de sociale evner

fodbold og håndbold er det ikke kun kampånd og teamplay der læres, motorikken udvikles og i teamplay de sociale evner. Mm.)

Historisk har de sportslige konkurrencer rødder langt tilbage, til antikkens Grækenland[1]. ’Tvekampen’ har måske altid eksisteret mellem mennesker, Ihverttilfælde kan vi se at dyrene rivaliserer og træner i det fra helt små. Så det er sandsynligt at vi som art har gjort det samme. Efterkrigstiden havde efter min mening medvirkende indflydelse på det store fokus på sportsbegivenhederne som vi kender dem i dag som feks. De olympiske lege. Her ku masserne finde noget at stræbe efter og gå op i, her kunne de ’nationale’ aggressioner få afløb, individet kunne opleve sejre og nederlag, og de enkelte stater ku vise deres bedste formåen inden for de enkelte sportsgrene. Og skabe nationale samlingspunkter, identitet og stolthed. Her ku masserne få noget andet at tænke på og bruge tid på, end at følge små mindreværdige ledere i krig, for sindssyge idealer. Som 1. og 2. verdenskrig blev et skræmmende eksempel på.  Kunne disse idol dyrkelse, og kontrollerede kampe være skabt for at kontrollere menneskets aggressions natur?  En trang til at være voldsomme og grusomme, som netop 1. og 2. verdenskrig viste at vi havde indeni os. Og Freud der var ’hot’ på det tidspunkt ku bekræfte dette[2]..

 

 

Men er vi mon nået til et globalt udviklingstrin hvor vi skal til at hædre dem der viser næstekærlighed og medfølelse, dem der er ærlige og reelle, dem der tør hjælpe dem der bliver drillet, dem der viser socialt engagement, dem som hjælper en gammel dame over vejen eller dem som f.eks. forbyder fodbold, fordi de mener der er andre og mere hensigtsmæssige måder at udvikle sanser, motorik og sociale normer på. Og fordi vi ikke mere syntes det er i orden at råbe og skrige og te os som dyr både på fodboldbanen, forældrene på tilskuer pladserne og ’roligans’ som fortsætter med at hærge byerne bagefter.

Slås lege er et værktøj der ku bruges bevidst, for at skabe rum til at ’programmere’ disse humane egenskaber ind på rygraden på børnene. Det tror jeg ville gavne samfundet.. Og jeg tror i øvrigt vi har brug for nye værdinormer globalt, som rummer andet end ensidig dyrkelse af demokrati, økonomi og materiel velstand. Hvor det tilsyneladende kun er effektivitet og ’nytteværdi’ der fokuseres på. Der mangler altså andre alternativer.

Velkommen til ’fredens’ utopia.

 

 

 

 

 

 

 

 

Citat:

’Vi er ikke født som gerningsmænd. Volden er en protestform mod de livs omstændigheder, børnene eller de unge befinder sig i. Det er derfor egentligt en sund reaktion mod en syg verden og ikke omvendt’

 

Af Michael Blume i sin bog ’slåskultur’

 

Citat:

’Patienten er sund og rask. Hans krop reagere som den skal når den udsættes for pres og stress.’

 

Udtalt af klinisk psykolog Leif Swendsen jysk fobiskole.

 


 



[1] Demokratiet som vi kender det har sine rødder 2500 år tilbage Athen. http://www2002170.thinkquest.dk/

Når grækerne holdt deres religiøse fester, opførte de teaterstykker, der udviklede sig til dramaer med almenmenneskeligt indhold, moderne teater med tragedie og komedie var skabt. Et andet vigtigt led i festerne var konkurrencer i løb, spring, spydkast, boksning osv. forløberen for vor tids idræt. I næsten 1000 år holdtes hvert fjerde år i byen Olympia på Peloponnes de såkaldte olympiske lege.

[2]Det var netop i disse Freud formidlede sine ideer bredt.  I 1915 udkom de store «Forelæsninger i psykoanalyse», og i 1932 opsummerede han med «Nye indføringsforelæsninger i psykoanalyse» og i 1940 «Et omrids af psykoanalysen». http://www.leksikon.org/art.php?n=905

 



< Forrige side Forsiden Næste side >

Google