Muskel-led sansen eller også kaldet det proprioceptive sansesystem. Hvilket kan oversættes til ’at kapere på egen hånd’ (det er et sansesystem der modtager informationer inde fra kroppen)

Der sidder sansereceptorer i alle led og muskler som opsamler ’data’ om indstillingen her og nu af muskler, led, sener, knogler osv. Sansen udvikles allerede i fostertilstanden. Sansningerne søger for, ubevidst for os, at registrere og justere kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelser i forhold til tyngdekraften.

Muskel-led sansen er væsentlig i justeringen af de motoriske handlinger, og arbejder ubevidst, så vi ikke selv skal holde rede på hvor lemmerne er lige nu Det gør at vi kan glemme kroppen, og koncentrere os om oplevelser, om at tænke og handle.  Eller lave mere finmotoriske aktiviteter.

Vi kender alle fordelen at kroppen selv kan køre vores bil mens vi hører musik, eller samtaler med en medpassager. Det gør os trygge at mærke os selv og bevæge os omkring i verden. (tese: og dermed er også denne sans væsentlig for vores selvoplevelse, og dermed vores identitet.)

For børn er en veludviklet muskel-led sans vigtig, feks gør det at barnet kan cykle rundt på legepladsen og samtidigt undgå at støde ind i de andre cyklende børn (og undgå at blive opfattet som klodsede og blive upopulære[1])

Har barnet problemer i bearbejdelsen af muskel-led sansens indtryk, vil det virke klodset og ’grovmotoriskt.

Har børn (og voksne) en psykisk eller fysisk ubalance, kan risikoen være at barnet viser stor modstand mod/fravælger aktiviteter hvor der indgår bevægelser der udfordrer tyngdekraften. Det går derfor ud over deres mulighed for læring og udvikling, og de vil muligvis blive så usikre på deres bevægelse rundt i ’verden’,  at det ikke har overskud til at indgå på lige fod med andre i lege som nu f.eks. lege i friskole slådslege projektet. Senere kan barnet (den voksne) måske pga. af denne usikkerhed, finde på at fravælge fritidsaktiviteter med andre.

 

Kinæstetisksans

Den kinæstetiskesans er en kompination af den proprioceptive sans og den taktile sans. Altså

En samlet indre sanseoplevelse af hvad der foregår i kroppen, og den måde den ’bevæger’ os på. Den er en sans der har betydning for feks at orientere os i mørke, at genkende overfladen og formen på et objekt uden at se det, og i øvrigt også gør det muligt at bevæge fingre og hænder for at spille på gameboy.

Bearbejdelsen af data fra det kinæstetiske sansesystem er vigtigt for børns trivsel, oplevelser, læring og udvikling. Har de problemer med denne sans, vil de virke klodsede og fummelfingrede, og ukoncentrerede.  Man kan måske sige at ’de har nok i sig selv’ og ikke overskud i deres system til at klare den ydre udfordring, idet alt opmærksomhed og energi går med at holde balancen, og koordinere f.eks. synssansen, og balancen.[2]

 

 

 

Ekstrasensorisk perceptions sans[3]

Herudover mener nogle at mennesket har en sjette sans, som betegnes ’ekstrasensorisk perceptions sans’ (esp) Som menes at kunne opfatte ting og begivenheder uden brug af kendte fysiske sanser. En tese ku være at det er via denne sans at vi er indfølende, og kan fornemme andres følelser. Og at denne sans er en kombination af alle sanser og hukommelsen. Det er dog udenfor emnet at arbejde yderligere med denne sans, desværre.