Indledning

 

 

Indledning

 

På en friskole  i Jylland har man i SFO’en, startet et 'slås kultur' projekt op

Det er min interesse som studerende at finde ud af hvilke pædagogisk faglige elementer der indgår i et sådan slås projekt, og hvad der udviklingsmæssig taler for sådan en aktivitet.

Det der især interesserer mig er projektets virkning på børnenes kropslige oplevelse/erfaring,

Og om disse oplevelser teoretisk betragtet, udvikler identitets følelse og påvirker barnets selvopfattelse (selvværd/selvtillid.)

 

 

’Det undrer mig at man i en friskole med tilhørende sfo vælger at bruge ressourcer på et slås projekt,  hvori der indgår køller, svær og skjolde,  som gir en middelalderlig undertone.

Den normale skolegang er vel at betragte som almen dannende, og lærende i forhold til fag som dansk og matematik, og bla. samfunds/kultur fag , for at individet kan indgå i samfunds fællesskabet.’ 

Det forundrer mig hvad det er der ligger gemt af værdier for individet og for skolen/samfundet i et sådant 'slås projekt' i sfo[1] tiden..

 

 

Sker der en sensorisk og motorisk udvikling i slås lege?

 

Er sanse og motorisk udvikling vigtige for menneskets videre sociale udvikling?

 

Påvirkes og styrkes selvfølelse, identitet og selvværd?

 

 


 



[1] Ideen med at lave SFO’er startede meget tidligt,  men langt senere end skolen. I 1919 skrives der i børnesagens tidende om at ’fritidshjemmet, skulle være et sted  der lå adskilt fra skolen, for at det ikke skulle ’smage’ for meget af skole.  Skolen er et eksperimentarium for samfundsmæssiggørelse, udvalgt af samfundet selv.  SFO’en er anderledes, og har en ca 100 år gl. historie, startende med fritidshjemmet, som skulle fungere som en ’hjem-erstatning’ eller et ’hjem supplement’ for dem der vurderedes at have et utilstrækkeligt hejm. En ’pasningsordning’, eller en hjem med et ’stort børneværelse’.  I dag arbejdes der med at kombinere skolen og sfo’en til en helhedsinstitutuion, der veksler mellem leg og læring. Og der arbejdes i dag med øget synlighed af pædagogers og læreres faglighed Kilde social kritik 88/2003



< Forrige side Forsiden Næste side >

Google