Indre sanser, (kropslige sansesystemer), også kaldet ’basale sanser’:

                     

Labyrintsansen/vestibulærsansen/ligevægtssansen/lodliniesansen (’kært barn mange navne’) 

er placeret i øret, og udvikles allerede i fosteret. Både dets egne og moderens bevægelser udvikler det.  Sansen registrerer vores stilling i rummet og hjælper os med at holde balancen. (om end forskellige sanser skal samarbejde for at holde kroppen i balance, (f.eks. synssans, følesans samt muskel/led sans)

Rent fysisk er labyrintsansen placeret ved det indre øre og består labyrintsansen (se figur 10 næste side) af tre væske fyldte buegange i forskellige planer, disse har receptorer og ændringer opfattes ubevidst af hjernen hvorved der registreres ændringer i retning og hastighed af hovedets bevægelser.

Alle bevægelser påvirker dette system, og ’bevæger’ os også psykisk.

Langsom bevægelse (blive vugget, gå langsomt) ,bevirker at musklerne slappes, og vi oplever beroligelse[1]. Hurtige og /eller kraftige bevægelser (karruseller, rutschebaner etc.) gør at musklerne spændes og vi oplever at blive anspændte og ophidsede[2].

Gennem bevægelse oplever og lærer mennesket at mærke sin egen ’jordforbindelse’ og at blive forankret og centreret i egen krop ved at lære at blive ’gode venner’ med tyngdekraften.

Sansen af tager desværre hvis den ikke benyttes, og ældre mennesker der ikke opsøger oplevelser der giver denne sans stimulation, kan opleve at de lettere bliver svimle ved hurtige at rejse sig op, ved dans, køre bil mm. [3]

Det vestibulære system virker i praksis ubevidst og opretholder den rette muskelspænding i kroppen, hjælper med at udvikle en hensigtsmæssig faldreaktion (væsentlig i slås legen, og når vi går på f.eks. Glat underlag), og sørger for at fornemme hovedets orientering/fastholde øjets fokus, mens vi f.eks. ruller rundt. Det er Væsentligt med en veludviklet vestibulær sans, også i slås legen. Slås legen vil også påvirke og skulle benytte sig af denne sans.