Sanserne
Sansesystemet
Når mennesket fødes er de fleste sansesystemer
veludviklede. Og nogle sanser er endda aktive allerede mens fosteret udvikler
sig. (her kender de fleste mødre til at fosteret reagerer på lyde).
Når barnet fødes kan det det lugte, smage høre og se,
ihverttilfælde så meget at det kan indgå i en relation til omsorgsgiveren, og
dermed sikre sin overlevelse.
Vi kan måske antage at vi er genetisk/biologisk udrustede
til at modtage sensoriske data og analysere disse på en hensigtsmæssig måde.
Her i dette
projekt arbejdes der med sanser som værende adskilte og at de forskellige
sanser samordnes i hjernen.. det kaldes modal
perception.
Sanser og
motorik udvikler sig parallelt og sammen.
En god
sanseintegration er væsentlig i alle kommende sammenhænge. Sanseimpulserne
medvirker jo også til at give os en fornemmelse af at være vores krop og ikke blot have
en krop.(se evt. eksempel i bilag 2) .
At opfatte
kroppen som en helhed er mere avanceret end at kunne identificere enkelte dele
af kroppen. Og det er en forudsætning for at barnet kan rette sin opmærksomhed
mod andet end kroppen, f.eks. opleve naturen på en gåtur, eller deltage i en
’slås leg’, hvor der kræves at have overskud til at aflæse den anden, og bruge
sin krop hensigtsmæssigt i et forsvar eller modangreb.
Dermed er sanseintegrationen også væsentlig i selvforståelsen, forståelsen
af hvem jeg er sammen med den anden, og hvor langt jeg rækker. Såvel
fysisk men også psykisk.
I en ’kamp’ i
slås legen trænes i hurtig tænkning, iagttagelse af den anden via alle sanserne
(som er skærpede i en slåskamp) og perception, beslutning af aktion,
gennemførelse og evaluering, alt sammen i en lynhurtig kontinuerlig proces så
længe legen varer.
På næste side en
gennemgang af sanserne.