der giver os hver især mening)

 

Figur 1

Figur 5

 

Lillehjernen (vist gennemskåret i figur 5 øverst denne side) er kontrolcenter for bevægelser: Den styrer og planlægger de enkelte bevægelser og koordinerer dem med andre bevægelser. Til brug for denne koordination får lillehjernen impulser fra både sanseceller (for eksempel hud, led og muskler) og andre dele af centralnervesystemet (som balance og synsindtryk), såvel som den sender impulser til blandt andet de motoriske centre i storhjernen.

Det betyder, at hvor storhjernen står for den overordnede beslutning om at en bevægelse skal udføres ("nu vil jeg bøje min højre arm"), så sendes beskeden til lillehjernen, som så står for hvordan bevægelsen udføres ("så skal højre arms store bøjemuskel trækkes sammen samtidig med, at strækkemusklen slappes af")

 

Lillehjernen kan i den forbindelse benytte forskellige "programmer" for bestemte bevægelser. Disse programmer forbedres, efterhånden som de bliver brugt, en egenskab som for eksempel ses ved sportstræning, hvor man forbedrer sin teknik ved udførelsen af bestemte bevægelser. Igen og igen og… zzz igen..

 

 

Børn lærer altså først og fremmest når de trives, er nysgerrige opmærksomme og selv er aktive. Sansning aktiveres af forandring, enten bevæger omverdenen sig eller også er det ’kroppen’ selv. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt.[1]

 

Jeg vil i det kommende afsnit beskrive alle sanserne som er videnskabeligt erkendt.

Det vil jeg gøre for at du som læser ’klædes’ på til de termer der senere bliver nævnt (den taktile sans, vestibulær sansen osv.)

 

Se bilag 1: model af de udviklings områder det hele menneske gennemgår i sin opvækst.